Air Vibe Cardi – Dansk Opskrift

60,00 kr.

Beskrivelse af Air Vibe Cardi
Air Vibe Cardi er strikket oppefra og ned med raglanudtaginger, strukturstrik og V-hals. Strukturen formes med indtagninger, omslag og vrangmasker samt en glatstrikket stribe ned mellem raglanudtagningerne. Den glatstrikkede stribe fra raglanudtagningerne fortsætter ned i hver side af kroppen og under ærmerne. Efter bærestykket er strikket, deles til ærmer, hvorefter kroppen og ærmerne strikkes separat. Der strikkes strukturstrik på kroppen og ærmerne samt drejet ret i alle ribkanter på cardiganen. Ærmerne strikkes lige ned og afsluttes med en ribkant, så der opnås balloneffekt. Der strikkes en dobbeltstrikket knapstolpe rundt i hele åbningen af cardiganen med integrerede knaphuller.

Valg af størrelse
Str. (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL

Air Vibe Cardi er designet til at have et bevægelsesrum på 5-17 cm. Du skal derfor måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål (eller det bredeste sted på din overkrop). Du skal vælge den størrelse, som dit mål ligger indenfor.

(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
Brystmål i cm 80-85 85-90 90-95 95-100 100-110 110-120 120-130 130-140

Længde i cm målt fra skulder 51 52 53 54 57 58 61 65
Overvidde cm cirka 90 98 105 112 121 130 140 149
Ærmelængde fra ærmegabet til ærmerib 43 44 45 46 46 47 48 48

Garnalternativer:
Brushed Lace fra Mohair by Canard 200 g 225 g 225 g 225 g 250 g 300 g 300 g 325 g
ELLER
Angel fra Permin 200 g 225 g 225 g 225 g 250 g 300 g 300 g 325 g
ELLER
Önling no10 200 g 225 g 225 g 225 g 250 g 300 g 300 g 325 g

Air Vibe Cardi strikkes med 2 tråde. Der er 4 forskellige garnalternativer:
1) 2 tråde Brushed Lace, 72% fine kidmohair & 28% mulberrry silke, 25g/210m fra Mohair by Canard.
ELLER
2) 2 tråde Angel, 70% mohair, 30 % silke, 25g/210m fra Permin. Til den røde cardi er brugt farven Cinnober 196. Til den lilla cardi er brugt farven 107. Den lilla er strikket af Majken Siersbæk fra @siersknit. Den grønne er strikket i farven sportsgrøn 190 af Anja Jensen @primeknitter.
ELLER
3) 2 tråde Önling no10, 70% mohair, 30 % silke, 25g/210m fra Önling.
4) 1 tråd Önling no10, 70% mohair, 30 % silke, 25g/210m OG 1 tråd Önling no20, 100% shetlandsuld, 50g/225m begge kvaliteter fra Önling. Den lange blommefarvede cardi er strikket af Majken Siersbæk @siersknit.

Pinde:
Rundpind 4 mm i 40 og 100 cm.
Rundpind 3 mm i 40, 80 og 100 cm til ribkanter og knapstolpe.
Strømpepinde 3 mm til rib på ærmer, hvis du ikke ønsker at bruge magic loop teknik.

Maskemarkører: 8 stk.
Knapper: 4 stk i 20 mm.
Strikkefasthed: 10 cm x 10 cm = 19 m x 28 p på pind 4 mm i strukturmønster i 2 tråde af dit garnvalg EFTER VASK. Hulmønster og strukturen ændrer sig efter vask. Derfor er det vigtigt, at du vasker din strikkeprøve, som du har tænkt dig at vaske den færdige cardigan, før du måler om strikkefastheden passer.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...