Freestylevibe Slipover Dansk Opskrift

55,00 kr.

Beskrivelse: Freestylevibe slipover er strikket nedefra og op på rundpind 9 og er monteringsfri. Først strikkes ribkant i drejet ret på pind 8 og derefter retstrik med fairislemønster i restegarn på pind 9. Mønsteret strikkes efter diagram. Efter at have strikket kroppen nedefra og op til ærmegab, deles kroppen op i for- og bagstykke, som strikkes færdig hver for sig. På forstykket formes en V-hals med indtagninger. På bagstykket strikkes to smileys efter diagram. Der strikkes ribkant i drejet ret i både hals og ærmegab.

Garnforslag: Bundfarven strikkes af 2 tråde: 1 tråd Børstet Uld fra Hjertegarn (50 gr. = 150 m), OG 1 tråd håndfarvet Chunky Alpaka fra Knityourvibe (50 gr. = 140 m) ELLER 1 tråd Drops Melody (50 gr. = 140 m).

Mønsteret strikkes i restegarn. Løbelængde 50 gram = 140/150 m. Strik evt. med dobbelt eller trippel tråd, for at opnå strikkefasthed. 

Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 11 m x 16 p glatstrik på pind 9. 

Pinde: Rundpind 8 mm og 9 mm 80 cm. Rundpind 8 mm 20 cm.

Valg af størrelse: (1) 2 (3) 4 (5) 6 (7) Freestylevibe slipover skal ikke have et stort bevægelsesrum eller postitive ease. Slipoveren er relativt tyk og den bliver for voldsom, hvis den også er oversize. Det vil sige, du skal måle dig selv rundt om brystet eller det bredeste sted på din overkrop og vælge den størrelse, som indeholder dit brystmål. Hvis du som mig måler 104-7 cm i brystmål lidt afhængig af kampform og bh-valg :-), så skal du vælge en str. 4. Hvis du ligger mellem to størrelser, så vælg den mindste, da slipoveren vokser lidt i brug.

(1) 2 (3) 4 (5) 6 (7)
Brystmål i cm 80-90 90-95 95-100 100-110 110-120 120-130 130-140
Længde i cm målt fra skulder 56 57 58 58 58 58 58
Restegarn 50 gram = 145 m ca. 90 100 100 100 110 110 110
OG
Børstet Uld fra Hjertegarn i gram 90 100 110 120 150 160 170
OG
Chunky Alpaka fra Knit Your Vibe i gram 80 100 110 120 150 160 170
ELLER
Drops Melody i gram 80 100 110 120 150 160 170

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Please reload

Vent venligst...