Striped Vibe Tee – Dansk Opskift

60,00 kr.

Beskrivelse af Striped Vibe Tee
På billederne er brugt følgende garn:
1. Hvide tee & sorte bukser: Amira farve 0001 & Merino 400 Lace farve 0094.
Sort tee: Amira farve 0004 & Merino 400 Lace farve 0004.
2. Hvide tee og nederdel: Amira farve 0001 & Baby Cotton farve 0001.
Alt garn fra Lang Yarns.

Langærmede versioner:
Lys langærmet bluse:
Önling no1 farve Warm Grey holdt sammen med Önling no10 White. Strik ærmerne lige ned og afslut som på teen. Der går 4 nøgler af hver kvalitet til str. XL.
Brun Langærmet bluse: Önling no1 farve Alabama holdt sammen med Önling no10 4395. Strik ærmerne lige ned og afslut som på teen. Der går 3 nøgler af no1 & 4 nøgler no10 til str. L.
Alt garn til de langærmede bluser er fra Önling.

Striped Vibe Tee er en kort t-shirt, som er strikket oppefra og ned med raglanudtaginger. Nakken formes med vendepinde. T-shirten strikkes stribet med to forskellige garntyper; en tyk og en tynd kvalitet. Striberne med den tynde garnkvalitet er gennemsigtige. Efter bærestykket er strikket, opdeles til ærmer og krop, hvorefter kroppen og ærmerne strikkes separat. T-shirten afsluttes med ribkant. Ærmerne strikkes lige ned og afsluttes ligeledes med en ribkant.

Valg af størrelse
Str. (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Striped Vibe Tee er designet til at have et bevægelsesrum på 3-18 cm og giver sig lidt i brug. Du skal derfor måle dig selv og vælge størrelse ud fra dit brystmål (eller det bredeste sted på din overkrop).

(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Dit brystmål i cm
80-85 85-90 90-95 95-100 100-105 105-110 110-120 120-130 130-140

Overvidde i cm
88 94 98 103 108 114 125 137 145

Længde i cm målt fra skulder
50 50 50 50 51 51 52 52 53

Ærmelængde fra ærmegabet til aflukningskanten i cm
10 10 10 10 10 10 10 10 10
Garn:
Amira fra Lang Yarns i g. 200 200 200 200 250 250 250 300 300
OG
Merino 400 Lace fra Lang Yarns i g. 25 25 25 25 25 25 25 50 50
ELLER
Baby Cotton fra Lang Yarns i g. 50 50 50 50 50 100 100 100 100

Garn: Striped Vibe Tee strikkes skiftevis med en tyk og en tynd garn kvalitet.

Garnalternativer:
Tykt garn:
Amira, 93% bomuld, 7% nylon fra Lang Yarns, 50 g/100m.
OG
Tyndt garn:
Baby Cotton, 100 % bomuld fra Lang Yarns, 50g/180m.
ELLER
Merino 400 Lace, 100% merino fra Lang Yarns, 25 g/200m.

Pinde:
Rundpind 6 mm i 40 og 100 cm.
Rundpind 5 mm 40 og 80 cm til ribkant i halsen og nederst.
Strømpepinde 5 mm til ribkant ved ærmer.
Maskemarkører: 9 stk. Vigtigt at de er store nok til at sidde på en pind 6.

Striber: T-shirten har striber formet med et tykt og et tyndt garn. Striberne formes med 4 omgange af det tykke garn og 2 omgange af det tynde garn hele t-shirten igennem.

Strikkefasthed: 10 cm x 10 cm = 14 m x 21 p på pind 6 mm glatstrik med striber i tykt og tyndt garn efter vask.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Vent venligst...